I det eftertragtede og børnevenlige Nyråd, tæt på både skov og strand, ligger denne rummelige villa til den store familie, eller blot dem, der ønsker god plads. Ejendommen er beliggende i naturskønne omgivelser nær Vintersbølle Skov og alligevel tæt på byen, indkøb og Kulsbjerg Skole afd. Nyråd.
Villaen byder på 167 m2 fordelt over en planløsning, hvor der er skabt masser af plads til familien at være sammen. Eksempelvis i det nyere køkken-alrum. Her kan man snildt forestille sig børnene dække bordet nær brændeovnen, der knitrer, mens I tilbereder maden sammen i det rummelige køkken. Køkkenets landlige stil med de udskårne køkkenlåger med porcelænsgreb og porcelænsvask passer perfekt i husets øvrige udtryk, og som en fin detalje er der ovenlysvindue, som sørger for masser af naturligt dagslys.
Det landlige udtryk er også bibeholdt i de to stuer en suite med fritlagte bjælker i døråbningen mellem de to rum, de sprossede ruder og brændeovnen i hjørnet. Dertil byder stueplan på badeværelse, to værelser og bryggers med toilet, på 1.salen yderligere to værelser under de skrå vægge. Det ene værelse er med balkon.
Den store have har flere terrasser, så solen kan nydes det meste af dagen. Og når duggen falder, kan I trække jer ned for enden af haven på den overdækkede terrasse, hvor I kan holde hyggelige grillmiddage med lyskæder i loftet og udsigt til naturen.
Grunden grænser nemlig op til eng og skov. Samtidig er I tæt på hverdagens fornødenheder, så hverdagens kabale let går op med skole, pasningstilbud, indkøb og idrætsfaciliteter indenfor en radius på to kilometer. Ligeledes er I tæt på Vordingborg by, som I kan cykle til på 20 minutter ad naturskønne ruter via Bakkebøllestien, som går gennem skoven.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.