Nu har Nybolig Vordingborg fornøjelsen af at byde jer velkommen til denne skønne ejendom.
Skrænten 7 er beliggende centralt i Vordingborg, og med et smukt view ud over Storstrømmen og indsejlingen til Nordhavnen. Her kan man altså få helt ro i sjælen og komme ned i gear. En kort gåtur derfra finder du Danmarks Borgcenter, hvor du kan få en guidet tour omkring slotsruinerne samt det smukke og fascinerende Gåsetårn, der i årene omkring 1360 blev rejst af Valdemar Atterdag.
Oppe for enden af den stille villavej finder du boligen i al sin pragt. Når du træder gennem havelågen, finder du en smuk prydhave med nydelige rosenbuske, om foråret et væld af flotte tulipaner og i sensommeren mange forskellige bær. Dertil en fin garage og et udhus til opbevaring af diverse haveredskaber, tillige et fint lille orangeri.
Boligen er fra år 1960 og er opført i røde sten. I forbindelse med, at ejerne fik lagt nyt tag, med diagonalt skifertag (fibercement) i 2006, blev tagetagen udnyttet, så der fra den hyggelige opholdsstue er en fantastisk udsigt ned over havnen og over til Oringepynten. Dertil er et godt stort værelse på 1. salen.
Ejendommen er særdeles velholdt og indflytningsklar.
I stueplan finder du 3 rigtig gode og store værelser, et nydeligt badeværelse fra 2016 holdt i lyse nuancer samt et flot HTH-køkken i lyse elementer og med en god stenbordplade. I forlængelse af køkkenet finder du en rigtig dejlig spisestue som leder videre ind til den dejlige opholdsstue, der får et rigtig godt lysindfald fra det store vinduesparti.
Ydermere får du en god / rummelig kælder hvor der er indrettet et godt badeværelse samt flere rigtig gode disponible rum, der er ideelle til f.eks. opbevaring.
Vordingborg er en gammel købstad og byder på lidt af hvert. Du får få minutter til alskens indkøbsmuligheder og i byen er der også både institutioner til de mindre, (hvis man er interesseret, kan det nævnes, at byen også rummer en Rudolf Steinerskole) såvel som et gymnasium, handelsskole og pædagog- og læreruddannelse til de studerende. Ved blot en lille køretur finder du fin motorvejsforbindelse både syd- og nordgående samt fine tog- og busforbindelser.
Tøv ikke med at ringe til os på tlf: 55340534, hvis det lyder som noget for dig.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.