Flot landejendom med stor grund i Snertinge
Fredeligt placeret i landlige omgivelser finder du denne indbydende landejendom, som byder på dejlige rammer og masser af plads både inde og ude. Du kan blandt andet se frem til charmerende detaljer i hjemmet, gode udbygninger og en fantastisk have.
Udefra præsenterer boligen sig pænt med en rød murstensfacade, tegltag og dannebrogsvinduer. Du træder ind til hjemmet gennem bryggerset eller gangen, der begge leder dig videre til stueetagens herlige opholdsmiljø med tre stuer en suite. Alle tre rum modtager et rigt lysindfald fra sydvest, og den midterste stue har fordel af både en brændeovn og dobbeltdør ud til terrassen. Bemærk også de fine, gennemgående gulve.
I stueplan venter dig også et køkken-alrum, hvor hvide, stilrene elementer giver gode opbevaringsløsninger og ideelle betingelser for madlavningen, og du kan let placere et spisebord ved siden af.
Videre møder du et nydeligt badeværelse med et separat bruseafsnit, imens førstesalens badeværelse er udstyret med et badekar. Heroppe råder du dertil over tre regulære værelser samt en stor repos med faste skabe.
Til ejendommen hører en grund på 1,9 hektar, beplantet med skov. Derudover kan du glæde dig til flere funktionelle udbygninger foruden den skønne have, der fremstår som en privat og naturrig oase med gamle træer og buske. I haven har du også en solrig terrasse til havemøblerne.
Du bosætter dig naturskønt, og nærområdet gemmer på flere skovarealer til gåture og udflugter. I Ørslev, der ligger omkring seks kilometer fra adressen, har du skole, pasningstilbud og indkøb til rådighed, og en biltur på knap 15 minutter fører dig til endnu flere muligheder i Vordingborg. Du kan desuden hurtigt tilgå motorvejsnettet mod hovedstaden.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mikkel Heramb
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse