Søger du en god og gedigen rødstensvilla hvor du som køber selv har mulighed for at sætte dit eget præg? Så kig her!
Brovænget 2 er beliggende i Orehoved på den nordlige del Falster tæt ved og med kig til Storstrømmen, og ca. 10 - 15 min. kørsel til hhv. Nr. Alslev og Vordingborg begge med gode indkøbsmuligheder, togstation og hverdagens øvrige faciliteter.
Ejendommen fremstår velholdt og langt hen ad vejen som opført i 1955. Der er dog sket nogen modernisering herunder udskiftning af flere, vinduer, køkken elementer, renovering af kælderplan og ellers alm. vedligeholdelse. Der er således gode rammer til at modernisere som du selv ønsker.
Indretningen består af stueplan med entre med opgang til 1.sal og nedgang til kælderen, 2 gode stuer en suite med udgang til ældre glashavestue. Funktionelt køkken samt badeværelse. 1.salen er med repos samt 2 gode værelser og i øvrigt mod nordøst fint kig til Storstrømmen.
Kælderen fremstår i pæn stand og er for nogle år siden pænt renoveret. Der er gode disponible rum, bryggers plads og fyrrum med ejendommens oliefyr
Til ejendommen er der også muret garage med el port og på siden overdækket fliseterrasse. Den primære have ligger foran ejendommen og hyggeligt beplantet med træer og således ligger huset godt tilbagetrukket på grunden.
Alt i alt en gedigen villa med masser af muligheder og ikke mindst tæt til Storstrømmen og den skønne natur på Nordfalster.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.