På Bøtø ligger denne spændende ejendom, som både kan danne rammerne for den store familie - måske 3 generationer - måske beboelse og udlejning - måske beboelse og erhverv - måske noget helt fjerde. Ejendommen er totalt istandsat inden for de sidste 2-3 år. Herlighederne er beliggende på en 7.762 kvm. stor regulær grund. Hovedejendommen, som har et boligareal på 208 kvm., indeholder: Entre, dejligt badeværelse, soveværelse med glasdøre mod lys opholdsstue med udgang til haven, dejligt, hvidt elementkøkken med opgang til 1. sal, bryggers og teknikrum. På 1. sal findes meget stor stue med balkon i begge ender - kan nemt opdeles i 3-4 værelser - endvidere findes toilet med håndvask. I udbygningerne findes: Lejlighed på 65 kvm, som rummer: Lys stue med køkken niche og udgang til haven, badeværelse med bruseniche, børneværelse, godt soveværelse. I mellembygningen findes: Stort rum - 110 kvm. - med 6 hestebokse, kæmpe aktivitetsrum, fyrrum og garage - 225 kvm. - med port. I den sidste fløj findes endnu en lejlighed på 100 kvm.,som rummer: Stort spisekøkken, stue med udgang til haven, dejligt badeværelse, entre, 3 soveværelser. Ejendommen har gulvvarme via jordvarmeanlæg og pillefyr - energimærke B. Stor dejlig grund med plads til mange aktiviteter og heste. 700-800 meter fra ejendommen ligger Danmarks måske bedste badestrand, ligesom Bøtø naturreservat ligger i gåafstand fra ejendommen. Forventet årlig lejeindtægt på de 2 lejligheder i udbygningen: kr. 90-120.000.
HISTORIEN OM GÅRDEN PEDERSDAL
Omkring år 1520 blev øen Bøtø, som dengang virkelig var en ø beboet af indforskrevne hollændere. De opførte gårde i Bøtø by og dyrkede jorden i fællesskab.
Langs den nuværende Bøtø Møllevej - lå de otte gårde i en række nord for bygaden og ikke som i danske landsbyer i en kreds omkring en gadeplads. De hollandske gårde, der senere opførtes på Hasselø kom også til at ligge i en lang række med udsigt ud over Guldborgsund.
Bygaden gik dengang mellem gårdene og stranden. Hvor den nuværende Hasseløvej ligger havde gårdene deres tofter. Omkring 1840 blev Bøtøgårdene efter jordudskiftningen flyttet ud på markerne. Fire flyttede syd på og to nordpå.
Den sydligste var "Søndervang" som for få år siden brændte. Derefter kom "Wiesesminde", "Ødegaard" og "Skovlyst". Nordpå flyttede " Nørrevang", der nu er hotel og "Marielyst", der fik sit navn efter stormfloden den 13. november 1872, som i dag er pensionisthøjskole.
"Marielyst", som blev optakten til hele det store rekreative ferieområde på Sydfalster, var det første hotel og gav navn til så at sige hele badestranden langs Østersøen.
Tilbage i Bøtø By blev gårdene "Kochsminde" og "Godthaab". "Godthaab" gav navn til vejen over Bøtø Nor fra Bøtø By til Marrebæk.
Oprindelig var vejen en primitiv grusvej, anlagt og vedligeholdt af bønderne i Bøtø, Marrebæk, og Bruserup, for nemmere at kunne komme ud i noret til markerne. Siden er vejen blevet kommunevej, asfalteret og uundværlig for alle som skal til og fra den sydlige del af sommerhusområdet.
Ved udflytningen af Bøtø-gårdene blev "Wiesesminde" mejerigård. Den ejedes i over halvtreds år indtil 1903 af familien Wiese.
Den næste ejer var en gårdejer Ellehave, som i 1911 delte jorden i to dele og byggede "Pedersdal" til en søn - en anden fik " Wiesesminde".
"Pedersdals" første ejer hed Lauritz Ellehave, der fik 70 tønder land at regere med. Træværket til gårdens udbygninger kom fra en gammel lade på "Wiesesminde". Det har aldrig været fedt at være bonde på Bøtø. Gårdene skiftede tit ejere. Der har også været mange ejere af "Pedersdal" op igennem 1920'erne.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.