Velkommen til Grønningen; en beliggenhed, der er mindst ligeså skøn og fredfyldt, som navnet antyder. Her kommer I til at bo for enden af et lukket villavej med gode stisystemer omkring jer og kun få skridt hen til Anlæggets grønne park, hvor I kan lege, lufte hund eller bare nyde en rolig stund. På denne eftertragtede adresse venter jeres nye hjem i form af en velholdt villa fra 1990, der står opført i gulrøde mursten isat hvide vinduespartier med termo (udskiftet i 2018) samt et solidt tegltag.
Ja, der er altså virkelig tale om en veludført og god villa med en nydelig fremtoning allerede fra afstand! Ved ankomst kan I parkere bilen i den tilhørende carport, som står opført med et praktisk redskabsskur, og ellers kan I frit nyde den hyggelige have, som er anlagt med enkelte små terrassezoner samt en dejlig stor og nem græsplæne, hvor ungerne kan boltre sig! En på alle måder nem og overskuelig grund, som er lige til at gå til.
I åbner hoveddøren til entréen, som er første møde med villaens i alt 143 gennemtænkte kvadratmeter, der er udformet i en perfekt planløsning med tanke på familiens behov. Fra entréen leder trappen op til 1. sal, hvor I finder et stort soveværelse med garderobeskab samt yderligere tre fine børneværelser af god størrelse, så der både e plads til senge, reoler og legetøj! Dertil er etagen forsynet med toilet og håndvask. Flere af rummene på 1. salen er beriget med fine skråvinduer, som giver et smukt kig til den blå himmel! Alt i alt en skøn afdeling, der samler hele familien på samme plan.
I stueetagen giver entréen videre adgang til et flot, lyst badeværelse med dejlig gulvvarme, inden I bevæger jer ind i den store, lyse stue, som ligger i åben forbindelse med køkkenet. Dette store lokale inviterer til at nyde hverdagens mange stunder sammen som familie, og der er tilmed mulighed for at inddrage en del af stuen til en særskilt kontor eller ekstra værelse. Via køkkenet er der til slut adgang til et praktisk vaskebryggers med god skabsplads. Den familievenlige villa opvarmes på fornuftig vis ved hjælp af både varmepumpe og el-radiatorer.
Villaen ligger fantastisk i Søllested på en rolig, lukket beliggenhed, hvorfra der er kort afstand til byens indkøbsfaciliteter, institutioner, biograf og togstationen med mere - Velkommen.
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her