Her er muligheden for at erhverve en gedigen, rummelig og gennemført ejendom, hvortil der er god udenomsplads samt med udbygninger velegnet til, såsom værksted, galleri, hobbyrum med mere - ja kun fantasien sætter grænsen.
Boligen er indrettet med stor entré med trappe til 1. sal, flot flisebadeværelse med vask. toilet og bruseniche. Stort køkken med flotte elementer og god skabsplads samt spiseafsnit. Viktualierum samt adgang til kælder, bagindgang og bryggers/grovkøkken. Stor opholds-/spisestue, herfra udgang til solterrasse og virkelig skøn have.
På 1. sal er indrettet med et stort møblerbar repos, soveværelse samt 3 gode store værelser. 1. salen rummer endvidere ekstra badeværelse samt yderligere en trappe nedgang.
Fyrrum med både træpillefyr og brændefyr. Udbygninger ved det oprindelige "hønsehus" er nu et fint stort udhus velegnet til opbevaring. Det gamle bageri er idag et stort og godt lokale med stor port i siden samt støbt og fast gulv, og er derfor velegnet til mange formål, kun fantasien sætter grænsen.
Ejendommen er beliggende på en stor grund på hele 2405 m2, som er udnyttet med indkørsel, gårdsplads og bygninger, hertil en virkelig stor lukket og skøn have. Er det ikke nok, går der en lille sti ned til en smuk lille eng og skovområde bag ejendommen.
Opvarmes med træpillefyr og brændefyr. Hele stueplan samt badeværelse på 1. sal har gulvvarme. Der er indlagt fibernet på adressen.
Ejendommen er oprindeligt Engestofte Mølle og Bageri. Brødet blev bagt her og solgt i den tilhørende butik, og derefter kørt ud med brødvognen der tog sine ture rundt på landet med friskbagte varer. Derfor er der virkelig god plads i den samlede ejendom.
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her