På Maglemervej 33 ligger en lys og velholdt rødstensvilla, som byder ind med en stilren atmosfære, et herligt udemiljø og en ideel placering, der giver jer by og natur i en perfekt kombination. Helt klart et besøg værd!
Den velholdte byejendom er opført i 1943, og grundet løbende vedligeholdelse og modernisering kan I på adressen se frem til en fuldstændig indflytningsklar bolig.
Huset er i sandhed fantastisk placeret på grunden, hvor der udfolder sig et nemt og overskueligt havemiljø, der inviterer til en masse leg og sjov. Herudover er der flere hyggelige terrasser, hvoraf den ene er overdækket, hvilket sikrer selskabet og grillmaden i alt slags vejr.
Indendørs venter 111 lyse og veludnyttede kvadratmeter, der giver børnefamilien masser af plads at boltre sig på.
I bydes velkommen i den indbydende entré, der giver god plads til jakker og fodtøj. Familiens samlingssted forener fint de fælles anliggender i ét, da det lysfyldte stuemiljø både kan rumme spisebord og sofaafdeling. Herfra kan I forbinde husets inde- og udeliv, når I lader hyggen fortsætte på det overdækkede terrassemiljø, der både forstørrer boligen og forlænger sæsonen.
Køkkenet er opført i et tidløst design, og her kan I se frem til alle hårde hvidevarer og plads til flere hænder i den daglige madlavning.
De resterende kvadratmeter i husets stueplan forefindes på et stort og stilrent badeværelse.
På første sal venter tre gode værelser, der alle drager fordele af et naturligt lysindfald. Hertil er et fint toilet.
I den lyse kælder er et vaskerum, et værksted, et depotrum og to disponible rum. Hertil er en lys "slyngelstue", som kan indrettes til værelse.
I bosætter jer på en rolig og familievenlig villavej nær natur og alle hverdagens fornødenheder. Fra adressen kan I cykle til centrum på bare fem minutter, som blandt andet byder på gode indkøbsmuligheder, butikker, spisesteder og svømmehal. Ungerne har kun 550 meter til skole, og de er tilmed nær idrætsfaciliteter i Maribo Hallerne. Skøn natur kan nydes omkring Nørresø, som I kan cykle til via cykelsti på under fem minutter.
I kommer hurtigt med offentlig transport med bare 800 meter til Maribo Station.
Velkommen hjem!
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.