Tag familien i hånden og sæt kurs mod Skovnæsvej 7B, hvor jeres nye hjem venter: En flot og indbydende familievilla, som ligger hengemt på en skøn koteletgrund, midt i byen, men alligevel helt uforstyrret.
Alt kan stort set nås til fods, og I skal ikke mange skridt fra hoveddøren, før I når den første dagligvarebutik eller busstoppested, som bidrager til den nemme hverdag. Børnefamilien kan glæde sig over de nærliggende uddannelses- og daginstitutioner, og der er rig mulighed for at dyrke fritidsinteresserne i byens mange sportstilbud. I weekenderne og når I trænger til et afbræk i dagligdagen, så kan I nyde de frodige skovarealer og søerne, der breder sig som nabolagets naturskønne åndehuller og skaber nogle grønne oaser midt i nabolaget. Her får I det bedste fra begge verdener; by og natur - og alt er lige ved hånden.
Ejendommen ligger smukt hengemt fra byen på en dejlig grund, som særligt er lukket og ugeneret i sommerperioden. Her suppleres huset af en garage med vippeport og hertil integreret udhus. Bedst af alt er de fantastiske terrasser, der, med deres placeringer mod nord, syd og øst sikrer jer den bedste plads i solen hele dagen. Tilværelsen tilbringes med afslapning og livsnyderi i den lune sommersol, mens det eneste, der bryder den idylliske stilhed, er lyden af børnelatter fra ungerne, som trygt boltrer sig i havens grønne arealer. Her er der helt igennem skønt.
Ejendommen står med klimaskærm, termovinduer og betontag. Den opvarmes via billig fjernvarme og så er der skruet op for den moderne komfort med gulvvarme i entreen, køkkenet, bryggerset og badeværelset.
Indendøre fordeler villaen sig over to veludnyttede etager, som er skræddersyet til familien. I finder de private gemakker på 1. salen, som består af fem værelser, så her er rig plads til, at børnene kan rode med dukker og udklædningstøj, mens teenageren kan have kammeraterne på besøg og I kan nyde en stille stund med en god bog og afslapning. To af værelserne har udgang til en dejlig altan, og etagen byder også på et badeværelse med
bruseniche og badekar. Familielivet og nærværet dyrkes i stueplan, hvor den store stue og det flotte Vordingborg køkken udgør hjemmets hjerte. Køkkenet står flot med gedigne hårde hvidevarer og direkte udgang til en af husets gode terrasser, så I nemt kan slentre udenfor og nyde middagen i det fri. Fra stuen udviskes grænserne mellem inde- og udeliv også, når vi vender blikket mod de store vinduer og terrassedøren, der inviterer havens natur helt ind i hjemmet. For at understrege den familievenlige planløsning, så afsluttes etagen med et stort vaskebryggers med god skabsplads, hvor I hurtigt kan smide beskidt tøj og snavsede sko til vask efter en dejlig dag i haven. Har I brug for det, så kan bryggerset også omdannes til et ekstra toilet. Huset er tilrettelagt efter et skønt familieliv og der er ingen tvivl om, at I vil elske at bo her.
Velkommen hjem.
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her