Ønsker I en hyggelig og tryg hverdag omkranset af ro og natur? Så kan Askø nord for Lollands kyst tilbyde jer de rammer, I ønsker jer. Ø-livet byder på al den ro og idyl, man har brug for i en travl hverdag - og villaen, som I nu kan overtage, ligger helt nøjagtigt på Konemadevej 22.
Villaen er opført i 1941, og den råder over 100 etagemeter fordelt over et stueplan, en førstesal og en lille kælder på bare 5 kvadratmeter. Der er tale om en klassisk murermestervilla opført i gedigne materialer og med et flot arkitektonisk udtryk, og den ligger på en 717 kvadratmeter stor matrikel. Den er anlagt med græsareal, flot beplantning, skure og et hyggeligt terrassemiljø, der vender mod syd, så I får glæde af solen det meste af dagen.
Hoveddøren åbner op til stueetagen, og her venter en planløsning bestående af entré, et funktionelt spisekøkken, en stor og lys stue, et soveværelse, et bryggers, et badeværelse og et disponibelt rum til f.eks. opbevaring. Førstesalen råder over to gode værelser, og som vi allerede har nævnt, får I også en mindre kælder. Boligen har en hjemlig atmosfære, og den har ligeledes detaljer såsom trægulve og store vinduespartier, der giver jer udsigt over Askøs flotte natur med masser af æbletræer som nærmeste nabo og med en skøn vandudsigt mod sydvest (denne udsigt er selvfølgelig også fra terrassen).
Askø huser et hyggeligt lokalsamfund, hvor man kommer hinanden ved. Øen har fibernet, og her er bl.a. købmandsforretning, hvilket må siges at være et stort plus. Overfarten mellem Askø og Bandholm tager godt en halv time, og herfra er der bl.a. nem adgang til Maribo, Sakskøbing eller Nakskov. Det her er med andre ord boligen for jer, der har forelsket jer i ø-livet.
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.