SKAL SÆLGES NU....TILBUD ØNSKES
Birkevej 20 er et hjem for livet. Det understreges i al sin enkelhed af, at der siden opførelsen i 1964 kun har været én ejer, der har holdt huset i original stil langt hen ad vejen, så nye ejere selv kan vælge, om der skal moderniseres hist og pist eller renoveres helt i bund.
Ejendommen i et enkelt plan har en fordelagtig planløsning for særligt to familier eller flere generationer, mens også par, børnefamilier og dem med teenagebørn vil kunne se genialiteten i rumfordelingen. Der er nemlig to "afdelinger", en med stue og værelse og en med entré, køkken, bryggers, bad og stue, og dertil kommer en integreret, muret garage med indbygget udhus, der giver plads til sysler for hobbyfolk. Der er direkte passage fra garage til selve huset, hvilket er enormt praktisk især i regnvejr.
Nogen modernisering må forventes i den charmerende og hyggelige tidslomme, der nemt vil kunne gøres mere moderne og tidssvarende ved få justeringer. Er man ikke vild med køkkenet, kan det med fordel flyttes ind i stuemiljøet og dermed gøre plads til et ekstra værelse, mens der i bryggerset kan optimeres, så skabsplads, vaskefaciliteter og fyr spiller sammen i stedet for at modarbejde hinanden. For den helt store familie kan spiseafdelingen af den store vinkelstue også lukkes af for dermed at skabe endnu et værelse. Badeværelset er allerede lyst og indbydende med integreret badekar, og når det kommer til lysindfaldet, er det også lige i øjet, da der er store vinduespartier overalt. Huset opvarmes ved fjernvarme, som suppleres af den hyggelige, åbne pejs, og der er foretaget separatkloakering.
Mod sydvest findes den hyggelige prydhave, der er smukt indrettet med grønne bede, fyldige træer og en lille havedam, der tiltrækker et varieret dyreliv. Her er selvfølgelig en terrasse mod solen, og der er mulighed for at etablere køkkenhave og selv dyrke sine grøntsager.
Huset ligger på en fredelig villavej centralt i Rødby. Her får man råderummet til at gøre, som man vil med selve boligen, mens beliggenheden er en af byens mere eftertragtede lige i nærheden af stadion. I gåafstand har man skole, indkøb og fritidsaktiviteter, ligesom Rødby også har et par spisesteder, butikker og buslinjer. For dem, der har en tilknytning til det tyske, forventes Femern-forbindelsen klar i '29, og pendler man, er der kort kørselsafstand til E47.
En spændende ejendom med et kæmpe potentiale.
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.