Vi udbyder nu en flot 1½ plansvilla på hele 200 kvadratmeter, som løbende er blevet renoveret og moderniseret. I bosætter jer i et attraktivt og fuldt udbygget villakvarter i Rødby, hvor alle hverdagens fornødenheder findes i kort afstand. Velkommen til!
I træder ind i en stor entre, hvor der er god plads, inden I bevæger jer videre ind i boligen, som først og fremmest indeholder et badeværelse med vask, toilet og bruser. I får også et praktisk bryggers og et køkken med spiseplads, som er i åben forbindelse med pejsestuen. I får en stue mere, som er stor og rummelig samt med udgang til den overdækkede terrasse: Forestil jer bare en udsigt, I får over jeres 1320 kvadratmeter store grund. Fra den snoede trappe bevæger I jer op på førstesalen, som rummer en fordelingsgang med ikke mindre end syv skabe. Herfra får I adgang til tre værelser og et flot nyere badeværelse med gulvvarme, vask, toilet og lukket brusekabine de lux. Alt i alt en god planløsning med gode værelser og hyggelige fællesarealer, I nemt finder jer til rette i.
Ejendommen fremstår flot i gule mursten, isat termovinduer og cementtegltag, hvor der er installeret seks kWh solcelleanlæg fra 2012. Boligen opvarmes yderligere med elvarme, med den indbyggede pejs i stuen og med varmepumpe. Grunden er pænt indrammet af hegn, busk, frugttræer samt en smedejernslåge, der er placeret ved en stor småstensbelagt indkørsel, som giver adgang til carporten. Ydermere får I en veletableret have med udhus, hønsegård, terrasser og en masse hyggekroge.
Med nøglerne til Egevej 31 får I mulighed for at bo centralt i Rødby nær alt, byen har at byde på - hvad end I er gående, på cykel eller i bil. Indkøbsmulighederne finder I blot 1,4 kilometer fra hoveddøren, og skole såvel som fritidsaktiviteter, som kan dyrkes i sportshallen, motionshallen eller svømmehallen, finder I ligeledes i kort afstand herfra. Sjove oplevelser venter rundt om hjørnet, når I besøger Lalandia eller Rødbyhavn Strand, som I sagtens kan cykle til om sommeren.
Kontakt os gerne for en fremvisning.
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.