Denne liebhaver ejendom har en enestående udsigt til marker samt til Sakskøbing Fjord, fra såvel ejendommens flot anlagte have samt fra flere af husets rum. Ejendommens indretning og størrelse gør den yderst velegnet til den store familie eller dem som bare vil have rigtig god albueplads.
Ejendommen er beliggende på en 1.613 kvm. stor grund og har et boligareal på hele 303 kvm.
Boligen er indrettet således;stueetagen er med entre, funktionelt og godt bryggers, 4 gode værelser, et nydeligt gæstetoilet samt 1 badeværelse med vask, toilet og bruseniche, 2 store stuer, den ene med brændeovn, fra begge stuer udgang til dejlig træterrasse, herfra et skønt view til mark og fjord. Flot og funktionelt køkken-alrum med hyggevarme ved brændeovn, fra dette køkkenafsnit udgang til overdækket terrasse. Desuden flere disponible rum.
1. sal indeholder: Hyggelig stue med udgang til altan med fjordudsigt, 2 gode værelser, depotrum samt badeværelse med bruser og spa samt god sauna.
Super flot energimærke med karakter A2010 foreligger. Opvarmes ved varmepumpe (ISPIND), elvarme og brændeovn - desuden installeret 6 kWh solcelleanlæg. Der er gulvvarme i alle de lyse klinker i boligen.
Grunden er anlagt med indkørsel til dobbelt carport, hertil god udhusplads, endvidere flot anlagt grund med flere solterrasser, overdækkede som fritliggende, hvorfor der her er mulighed for at nyde haven og dens skønne udsigt i alt slags vejr.
Selvom ejendommen ligger tæt på skov og vand, ligger den også nær indkøbsmuligheder og handelsstrøget i Sakskøbing by, desuden tæt ved daginstitutioner, skoler, sportshal, svømmehal og har blot 5 kvarters bilkørsel til København.
Alt i alt en yderst flot og gedigen 1½ plans villa med en fantastisk beliggenhed og mange flotte og anderledes finesser i boligen, herunder flot lysindfald ved store vinduespartier og ovenlys i flere lofter. Boligen er yderst velegnet for den kræsne og kvalitetsbevidste køber, som ønskes noget stort, godt og specielt.
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.