Midt på strækningen mellem Nykøbing Falster og Maribo venter jeres nye hjem, og her finder I en dejlig villa, der altså ligger midt i naturen, men samtidig tæt på bylivet og de daglige gøremål. I overtager en grund på intet mindre end 1.782 kvadratmeter, og der er lang vej til naboerne, så her er plads til de store armbevægelser, og I kan være helt jer selv. De åbne marker folder sig ud til alle sider, så her får I frisk luft og skøn natur lige udenfor hoveddøren. Velkommen hjem!
I bydes velkommen af en villa med byggeåret 1925, og det afspejler sig i den charmerende arkitektur, for huset står med alt fra en klassisk gulstensfacade til en udsmykket gesims og hvide dannebrogsvinduer. Samtidig er det helt tydeligt, at der er lagt kræfter i den løbende vedligeholdelse, for huset fremstår pænt og nydeligt med sit tag i sorte betontagsten, og dannebrogsvinduerne er udstyret med termoruder.
Med i pakken hører desuden et fint anneks med to isolerede værelser i nogle gode størrelser, og de er godkendt til beboelse. Dertil kommer en dobbelt garage, et stort udhus samt et overdækket areal til eksempelvis maskiner - til sammen giver disse faciliteter og den store matrikel jer rigelig med plads til hobbylivet. Det kan desuden nævnes, at ejendommen opvarmes ved oliefyr samt varmepumpe, og som et ekstra plus er der installeret et solcelleanlæg, som gør jer selvforsynende i el. Der er altså foretaget en række moderne tiltag, og heriblandt er der også indlagt fibernet.
De gode oplevelser fortsætter, når I vender blikket mod boligen, for her møder I to etager med en varm og hyggelig atmosfære, som gør det nemt at føle sig hjemme. I stueplan får I to indgangspartier, som tæller entréen og det rummelige bryggers, der giver jer nogle praktiske kvadratmeter til opbevaring og vaskefaciliteter. Herfra folder etagen sig ud med et flisebadeværelse med brus, og så finder I boligens naturlige opholdsrum, nemlig det funktionelle køkken, spisestuen og den herlige stue, hvor lyset strømmer ind gennem den lange række af vinduer. I spisestuen skaber terrassedørene en flydende overgang til udelivet, men før I udforsker haven, kan I tage stuens trappe op til førstesalen.
Ovenpå får I et toilet, et soveværelse, børneværelse samt en repos, der nemt kan indrettes som kontor.
Fra reposen leder en trappe op til en hems over værelset, mens en dør åbner op til en fantastisk solterrasse, her rig mulighed for at morgenkaffen kan serveres med udsigt over markerne, skoven og den lange horisont. Der er også frit udsyn over jeres egen have, som primært er anlagt med græs og fliser, så den er nem at holde, og tiden kan derfor bruges på sjovere ting end havearbejde; der er rig mulighed for at nyde sommervejret på havens skønne fliseterrasse, og når duggen falder, kan I indtage den overdækkede terrasse.
Velkommen hjem!
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.