Nybolig Tarup - Thomsen, Demirhan og Led har hermed fornøjelsen af at udbyde Bækkelunds Have 6 til salg.
Boligen er opført i 2010 og er beliggende i det populære Paarup Have.
Villaen er på 140 bolig m² og indeholder: Lys entré med adgang til et bryggers med opbevaringsplads samt gode vaskefaciliteter. Derudover er der adgang til et rummeligt køkken/alrum, hvor børnene kan lege og lave lektier alt imens aftensmaden tilberedes.
Fra køkken/alrummet går man videre ind i stuen, der har et godt lysindfald fra det store vinduesparti. Herfra er der adgang til en forældreafdeling med eget bad. Derudover er der en børneafdeling med 3 gode værelser og et badeværelse.
Der er gulvvarme i hele boligen.
Fra køkken/alrummet samt stuen er der udgang til en stor solrig have med masser af plads til leg og boldspil.
Til boligen hører en carport på 17 m² samt et redskabsrum på 7 m².
Villaen er beliggende i naturskønne omgivelser og kun 850 meter herfra er der pasningsmuligheder. Paarup Skole ligger 1,8 km væk på cykel via Langesøstien og der er gode idrætsfaciliteter i både Korup og Tarup. Det fynske motorvejsnet tilgås på 10 min. og på 16 min. på cykel via Langesøstien er man i Odense C. Der er desuden gode muligheder for offentlig transport 1 km fra boligen.
Vil du vide mere om villaen på Bækkelunds Have 6? Så ring til os på 63 16 01 01. Vi glæder os til at høre fra dig.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.