Etplansvilla med terrasse og have en halv time fra Odense
På Duedalen 95 udbyder vi nu en pæn etplansvilla med en stor terrasse og have beliggende i Vissenbjerg kun en halv time fra Odense. Her venter næste kapitel af både parrets, børnefamiliens og singlens boligeventyr. Velkommen til.
Der er tale om en nybygget etplansvilla fra 2019 beliggende på en 912 m2 stor grund. Her vil I få et dejligt udeliv med en stor fliseterrasse og en græsbeklædt have - mulighederne er her endeløse; skal ungerne have et gyngestativ eller en trampolin? Eller drømmer I om at dyrke grønt i et lille drivhus eller i en køkkenhave? Jeres nye have og terrasse vender sydvestligt, så I vil kunne nyde solens stråler om både eftermiddagen og aftenen. Ejendommen byder ydermere på både carport og skur med plads til bilen og hobbylivet.
Indenfor fordeler villaens 125 m2 sig på tre værelser, et stort åbent køkken-alrum, et bryggers med vaskefaciliteter og to badeværelser begge med brus. Jeres yndlingsrum bliver uden tvivl køkken-alrummet, hvor I vil tilbringe mange stunder omkring spise- og sofabordet. Her får I et godt og funktionelt køkken med alt i hårde hvidevarer, og rummet er lysfyldt takket været de brede gulv-til-loft vinduer, hvor eftermiddags- og aftensolen vil strømme ind. Samtidig er der direkte udgang til terrasseområdet, hvilket skaber en glidende overgang mellem inde- og udearealer. Boligens tre værelser har også gode brede vinduespartier, og I får endda et privat badeværelse på det ene.
Jeres nye base ligger i Vissenbjerg; et område præget af et godt naboskab med mange faciliteter for børnefamilierne, og som samtidig er ældrevenligt. I får Vissenbjerg Skole under en kilometer fra hoveddøren, ligesom de daglige fornødenheder, børnehaven og fritidsaktiviteterne heller ikke er meget længere væk. Hvis I pendler til og fra Odense, kan det næsten heller ikke blive bedre, da det kun tager en halv time i bil. I er desuden omgivet af grønne områder og marker og er lige i nærheden af bl.a. Kirkeskoven og Vissenbjerg Bakkerne, hvor I kan tage på vandreture og opleve udsigtspunkter, søer og kløfter.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse