Bare 100 meter fra Fyns højeste punkt, Frøbjerg Bavnehøj, møder I denne smukke, klassiske villa, der foruden den dejlige beliggenhed også byder på en attraktiv planløsning i form af tre værelser og store, lyse opholdsrum. Haven er velanlagt i en enkel stil, der passer til huset. Velkommen til.
Adressen hedder Frøbjergvej 75, og I bosætter jer ganske fordelagtigt tæt på både hverdagens gøremål og natur. Friskolen i Orte nås på under fem minutter i bil, og sammesteds kan I få de mindste børn passet i børnehaven. Indkøb kan ligeledes hurtigt foretages i bil, og det er samtidig værd at bemærke, at I er placeret hensigtsmæssigt i forhold til flere af byerne i området, eksempelvis Tommerup, Aarup og Glamsbjerg. Motorvejen er let tilgængelig, så stedet er også velegnet til pendlere.
Ejendommen blev opført i 1904, og takket være en omfattende istandsættelse fremstår villaen på en og samme tid moderne og klassisk. Den hvide facade er gjort med fine dekorationer, og som I træder inden døre, ankommer I til en bolig på 139 kvadratmeter. I stueplan råder I over et flot køkken i delvist åben forbindelse til stuen, der byder på både brændeovn og et behageligt lysindfald. Endnu en stue nås i forlængelse heraf, så I har rigeligt med indretningsmuligheder.
Etagen afrundes af et depotrum, og via trappen ved entréen føres I til første sal, der indeholder et badeværelse med brus og vaskefaciliteter samt tre reelle værelser.
Umiddelbart foran køkkenet ses en stor, solrig fliseterrasse, og herfra har I kig ned gennem haven, mens højen ses i baggrunden. Haven er nem at holde, og på matriklen har I endelig en dobbeltgarage og et mindre udhus.
Kontakt os for en fremvisning allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.