Området:
Ejendommen er beliggende centralt i Nørre Aaby, hvor institutioner, skole, idrætsanlæg og hal ligger lige om hjørnet.
Ligeledes er der kort afstand til alle nødvendige dagligdags faciliteter og få minutters kørsel til motorvejstilslutning.
Ejendommen:
Ejendommen er løbende renoveret og moderniseret. Fremtræder i flot stand overalt.
Dejligt gårdhavemiljø og højtbeliggende lille græsplæne, hvor solen kan nydes.
Vinduer fra 2020/2021. 3 fjernbetjente porte fra 2020.
Til boligen hører integreret dobbeltgarage med installation for solcelleanlæg samt fritliggende udhusbygning af høj kvalitet. I grundplan fremragende værkstedsfaciliteter med port.
Med separat adgang i overplan stort disponibelt rum p.t. indrettet som teenageafdeling med stue, køkken og bad med bruseniche. Opvarmning sker her med varmepumpe og/eller træpilleovn.
Indretning, bolig:
Stueplan:
Meget stort køkken/alrum med klinkegulv ilagt varme.Hvidlakerede elementer og masser af bord -og skabsplads.
Franske døre til dejlig stue med gulvvarme.
Mellemgang med trappe til 1.sal og adgang til bad med blanke granitklinker ilagt varme på gulv, håndklædetørrer, bruseniche og vask i arrangement.
Baggang med bord, vask og skabe. Gulvvarme og plads til vaskesøjle. Direkte adgang til garage.
Tillige stort og godt værelse.
1.salen rummer stort repos/aktivitetsområde med kvist. Lækkert bad med granitklinkegulv ilagt varme, dyb bruseniche og spabad samt godt værelse og stort soveværelse..
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.