Velkommen til denne unikke strandvejsvilla på 167 m2 bolig, beliggende på et af Faaborgs mest eksklusive adresser.
Her får I én sjældent udbudt ejendom, med en beliggenhed i lukket vænge på måske Faaborgs mest attraktive villavej, nemlig Strandtoften.
45 meter fra villaen har I adgang til privat badebro, mindre sandstrand og grønt fællesområde. Der er slæbested og mulighed for egen bådplads.
Endvidere er der kort afstand til byens centrum, indkøbsmuligheder, skole, børnehave og den sydfynske natur for foden af Svanninge Bakker.
Strandtoften er og bliver, et fantastisk sted af leve og bo og området har ry for særdeles godt nabofællesskab.
Centralt i villaen leves livet i det rummelige køkken/alrum, med hvide Modulia elementer og stor fritstående kogeø. Alrummet har klinker med varme og indbygget brændeovn. Ovenlysvinduer, samt store panoramavinduer mod syd giver et fantastisk lysindfald og ligeledes udgang til stort ugenert terrassemiljø. Karnap mod vest lukker aftensolen ind og giver kig til vandet og mulighed for at følge skibe og færger sejle til og fra havn.
En indbydende og praktisk entre byder velkommen i villaen. Herfra er der adgang til stort bryggers arrangement og mindre viktualierum.
I stueplan er der stort badeværelse med spabad, ovenlysvindue og sort granit med varme. Endnu et badeværelse, ligeledes sort granit med varme og bruseniche. 3 lyse værelser hvorfra der er adgang til enten have eller terrasse. Der er masser af skabsplads i boligen.
På 1.salen findes rummelig og lys stue med spændende arkitektoniske detaljer, udgang til altan og fantastisk udsigt over det Sydfynske Øhav - herfra vil I bl.a. kunne nyde Bjørnø, Avernakø og fyret på Ærø. Der er 2 lyse værelser på 1. sal, det ene med stort vindue og masser af havudsigt.
Tilhørende ejendommen findes en velindrettet gårdhave og nem anlagt have, smuk beplantet, med flere gode og store terrasser med læ og sol. Der er dobbelt carport og gode parkeringsmuligheder foran huset.
Denne villa er for jer der ikke vil gå på kompromis med kvalitet, arkitektur, æstetik og som ønsker en beliggenhed i et attraktivt, roligt og ugenert kvarter.
Vi glæder os til at byde jer velkommen på denne enestående ejendom, for dem som ikke vil bo og leve, som alle andre!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.