Med sine 171m² bolig, får du her en bolig med plads til hele familien. Ejendommen er beliggende på en 905 m² stor grund med en dejlig frodig have, hvor der både er plads til at slappe af eller en fodboldkamp.
Ejendommen som er fra 1976 rummer hele 5 værelser og 2 stuer fordelt på to plan.
Ejendommens entré fungerer også som bryggers. Her er god vaske- og skabsplads og mulighed for at gemme fodboldstøvler og skoletasker af vejen.
Fra bryggerset træder man ind i den lyse spisestue, som ligger i åben forbindelse med ejendommens køkken. Fra spisestuen, er det muligt at gå direkte ud i haven via de dobbelte terrassedøre. Spisestuen ligger ligeledes i åben forbindelse med ejendommens "tv-stue", hvor der er god plads til en stor sofagruppe.
I stueetagen findes ligeledes ejendommens badeværelse og gæstetoilet. Badeværelset fremstår originalt fra da ejendommen blev opført, så her er der rig mulighed for at sætte sit eget præg. Gæstetoilettet har fået en opfriskning og fremstår i dag med hvide vægge. Slutvis findes et af ejendommens værelser i stueplan.
1. salen som er beriget med hele 4 værelser er blevet smukt sat i stand, og fremstår virkelig flot, lyst og indbydende. Man træder op ad den flotte trappe og entrerer 1. salen via en flot og lyst repos. Herfra er der adgang til alle 4 værelser. Heriblandt ejendommens store soveværelse, som har en tilhørende stor svalegang, hvor de dagen lyse morgentimer kan nydes.
Ejendommen er beliggende i uddannelsesbyen Glamsbjerg. Her er flere skoler, gymnasie og friluftsbad. Byen har et godt udvalg af dagligdags butikker, og har knap 20 min. til motorvejsnettet.
Lyder denne ejendom som noget for dig, så kontakt os allerede i dag. Vi ser frem til at byde dig velkommen på Havrevænget 12!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.