Bøgebjergvej 36 er en meget smuk, nutidig og gennemrenoveret murermestervilla i højeste standard. Alt hvad der kendetegner godt håndværk, klassisk arkitektur, sjæl og charme som vi kender fra denne type af boliger, er bibeholdt, blot på et højere niveau og i en højere standard, end hvad vi er vant til at se.
I får tilmed en dejlig beliggenhed midt i den lille aktive landsby, Brobyværk, hvor nærområdet er børnevenligt med skole og fritidsaktiviteter i gåafstand, ligesom både offentlig transport og indkøbsmuligheder findes tæt på. Derudover har I Broby Skov og Surmose i kort cykelafstand.
Villaen som er gennemgribende renoveret har nyere tag fra 2008, det er velisoleret og alt el og vvs er skiftet, ligesom der fx er gulvvarme i hele stueetagen. Indvendigt er huset fordelt på 120 kvadratmeter. I bliver budt velkommen af rummelig og lys entre med klinker. Derudover findes lækkert køkken-alrum, med Vordingborg køkken fra 2016. Fra alrummet er ligeledes adgang til vinkelstue med klinker og brændeovn. Fra køkkenet tilgår man nemt en lille kælder, hvor varmekilden og alt teknikken findes. Badeværelset er sat i stand i år 2020 og har klinkegulv, ny bruseniche fra 2020, pænt skabsarrangement og toilet. Fra entreen på siden af huset, findes den flotte gamle trappe, som snor sig til 1.salen.
Her finder I soveværelse med indbygningsskabe og to yderligere værelser. Endvidere toilet med vask, som også er istandsat.
Udvendigt ses flot anlagt forhave, stor indkørsel med garage/værksted, nyere carport med redskabsrum fra 2014 og nem anlagt have med drivhus.
Ring allerede i dag og book en fremvisning af dette fantastiske hjem.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.