I bosætter jer på et lukket vænge i det attraktive og hyggelige Brobyværk, hvor I får glæde af korte afstande til den gode skole såvel som pasningstilbud og dagligvareindkøb. Idrætsfaciliteter er ligeledes tæt ved, og det samme gælder for smuk natur i form af skov. Det skal desuden fremhæves, at Ringe, Faaborg og Odense nås indenfor 20 min, ligesom der er nem adgang til motorvejen.
Ejendommen fremstår i ekstraordinært god stand, opført i år 2008, hvilket også lader sig afspejle i tilstandsrapport og el rapport. Man bliver budt velkommen af den store indkørsel, med adgang til den dobbelte carport, således bilerne kan holde i tørvejr, og hvorfra man kan gå direkte ind i husets bryggers. Her kan ligeledes nævnes stort disponibelt rum.
Indvendigt byder huset på 153 velindrettede kvadratmeter, med lyst og rummeligt bryggers, samt den pæne entré med indgang fra siden. Her findes tre gode værelser, med tilhørende badeværelse. Ligeledes stort åbent køkken-alrum, som samlingspunkt i huset, med plads til at samle hele familien. Her kan nævnes god bordplads, karnap som giver et dejligt lys og ligeledes udgang til aven/terrassen. Stuen har ligeledes en god størrelse, og har ligeledes udgang til terrassen, som i øvrigt har en overdækning, som nemt kan bruges hvis aftenduggen falder en varm sommeraften. Til sidst skal nævnes det store soveværelse, med eget walk inn closet og ligeledes badeværelse. En imponerende og optimal indretning, uden spildplads.
Udvendigt er haven nem, udlagt til græs med dejligt terrassemiljø, og helt ugeneret.
Ring allerede i dag og book en fremvisning af dette dejlige hjem! Vi glæder os til at byde jer velkommen.