Helår/fritid - Denne særdeles sjældne udbudte udsigtsvilla med ekstra byggegrund beliggende ved Spodsbjerg Drej, har en fantastisk flot udsigt ud over Langelandsbæltet og badestranden.
Her er tale om en villa, der har været i samme families ejerskab altid, og som senest blev handlet i 1962.
Her er en unik mulighed for at erhverve sig en bolig på hele 226 boligkvadratmeter, der både kan benyttes til helårs- eller fritidsbrug, enten med en stor have eller med mulighed for frasalg af ekstra byggegrund – mulighederne er mange.
Villaen indeholder: Entré med adgang til gæstetoilet, 2 udsigtsstuer en suite, 2 værelser tillige med udsigt. Derudover soveværelse med udgang til sydvendt havestue. Endvidere spisestue med køkken med egetræselementer. I kælderen hvor der er registreret 88 boligkvadratmeter, er der bl.a. badeværelse, stue, værelse, køkken samt depotrum og viktualierum.
I forbindelse med boligen er der integreret garage/værksted med fyrrum, samt flere udhuse i god og brugbar stand og som passer godt til ejendommens fremtidige omfang.
Den ekstra byggegrund der er på 2.122 kvadratmeter er ikke byggemodnet, så en fremtidig ejer skal påregne udgifter til bl.a. kloak, vand og el. Derudover kan 2 ekstra byggegrunde tilkøbes - hør mægler herom.
Er I til saltvand, udsigt, badestrand , gåafstand til Spodsbjerg by eller mindre end 25 minutters kørsel fra motorvejsafkørslen i Svendborg – så skal i se nærmere på denne perle, hvor der helt sikkert er mange muligheder alt efter ens behov. Vi glæder os til at fremvise boligen til jer.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her