Ejendommen her på Ejsbølvej 1A tilbyder jer et hjem af den slags, hvor alt er helt klar til, at I kan folde familielivet ud i særdeles indbydende omgivelser. Villaen rummer nemlig hele 195 lyse og velindrettede kvadratmeter, og udendørs venter en dejlig ugeneret baghave.
Villaen stod i 2010 færdig efter en gennemgribende fornyelse, og blandt de mange lækre træk og detaljer der kendetegner hjemmet, kan det eksempelvis fremhæves, at her er skifergulve, granitbordplader i køkken og bryggers, centralstøvsuger, IHC-anlæg, solfangere på taget som hjælper til på budgettet til varmt vand, som bl.a. benyttes til gulvvarmen i hele stueplan og på førstesalens badeværelse.
Her er desuden træ-alu-vinduer og døre fra 2014, og elementerne i både køkkenet og de to badeværelser er fra Invita. Dertil kommer, at ejendommen er fuldmuret, og at her udelukkende er brugt gedigne kvalitetsmaterialer, hvilket sikrer jer en bolig, der såvel æstetisk som vedligeholdelsesmæssigt er i virkelig fin og langtidsholdbar form.
Køkkenet ligger i åben forbindelse med husets store opholdsstue, som udgør det centrale samlingspunkt i hjemmet, og akustikfelter i loftet sørger sammen med rummenes gode lysindfald for en skøn atmosfære.
Stueplan rummer også et badeværelse, kontor, entré og bryggers med masser af garderobeplads samt udgang direkte til en integreret carport. Fra stuen er der adgang til førstesalen, der har loft til kip, og som foruden husets andet badeværelse er indrettet med tre værelser, hvoraf den oplagte forældreafdeling har et stort walk-in-closet og et ekstra opbevaringsrum.
Udendørs er der bestemt heller ikke sparet på hverken kvalitetsmaterialer eller funktionelle løsninger, og blandt eksemplerne herpå kan kobbertagrenderne samt den støbte brostensindkørsel og terrasse fremhæves. I indkørslen er der god plads til ekstraparkering, og når det gælder terrassen, er det værd at bemærke, at den strækker sig langs tre sider af huset, hvilket giver jer mulighed for at nyde solens stråler hele dagen igennem. Takket være havens orangeri kan I tilmed også forlænge udendørssæsonen.
Får I lyst til at nyde udelivet under Bøghoved Skovs trækroner eller på naturarealerne langs Haderslev Fjord, kan I glæde jer over, at der er gåafstand dertil, og I får ligeledes let adgang til alle byens tilbud. Den nærmeste daginstitution samt Rema 1000 ligger lige på den anden side af vejen, for de større børn er der heller ikke langt til skole, og I når desuden motorvejen på under ti minutter i bil.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.