Denne villa ligger i udkanten af Marstrup, og det er svært ikke at falde for området, som er naturskønt og fredeligt med hyggelig landsby stemning og et velfungerende foreningsliv. Villaen er velholdt og byder på 137 veldisponerede kvadratmeter, som blandt andet fordeler sig på to lyse stuer, et nydeligt køkken og to værelses afdelinger. I 2018 fik sælger installeret en moderne og energibesparende varmekilde.
Der er tale om en rødstensvilla med muret garage, som i øvrigt har grav, så bilen let kan tilgås fra bunden. Ydermere udestue i samme stil som hovedbygningen.
Udvendigt en grusbelagt gårdsplads foran huset samt en skøn have med træer, buske og masser af græs i ejendommens ugeneret og sydvendte have. Her finder du ligeledes en fin fliseterrasse i husets længde, der er inddelt i flere hyggelige uderum. Haven grænser lige op til de åbne marker.
~
Indenfor er rummene lyse og indbydende, interiøret er velholdt, og der er en dejlig grøn udsigt fra de fleste vinduer. Boligen har en funktionel indretning i halvandet plan.
Stueplanet byder på et åbent opholdsmiljø med køkken og to stuer en suite, hvorfra der endvidere er direkte adgang til udestuen. Herudover er der et enkelt værelse med egen udgang, som ligger sammen med husets badeværelse.
Førstesalen er nyrenoveret og indrettet med to soveværelser og en rummelig repos, så her vil børnene kunne få deres helt egen afdeling, så de kan lege og hygge sig i fred.
~
Både børnehave og dagpleje er at finde i Marstrup, ca. 800 meter fra ejendommen. Skolen ligger i nabobyen Hoptrup, hvortil køreturen blot tager 7 minutter.
Endelig er Pamhule Skov og Dyrehaven i cykel afstand fra adressen.
~~~
Oplev ejendommen igennem 3D view ved at klikke på følgende link.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.