I hyggelige Kelstrup knap syv kilometer fra Haderslev venter denne villa på sin nye familie, og skulle I blive de heldige, kan I glæde jer til at flytte ind i en rummelig bolig med masser af plads. Huset byder på fire værelser og en stor vinkelstue, og med til ejendommen hører også en ugeneret have med en stor, sydvendt terrasse, hvor sommerens sol kan nydes fra morgen til aften. Fra adressen er der kun et par minutters gang til Næshallen, der huser en bred vifte af idrætsaktiviteter, og der er blot to kilometer til de blå bølger ved Kelstrup Strand.
Villaens 193 m2 fordeler sig på to etager, og dertil skal lægges en kælder på 48 m2 - i alt 241 brugbare etagemeter. Planløsningen fungerer rigtig godt, og førstesalen er indrettet med et badeværelse, en møblérbar repos og fire lyse værelser, hvoraf to har adgang til en svalegang i gavlen. Kælderen byder på et stort, praktisk indrettet bryggers samt brugbar bonusplads i fire disponible rum, hvor du eksempelvis kan indrette værksted eller hobbyrum.
Stueplanet er helliget det sociale liv, og her er foruden en entré med tilstødende gæstetoilet et spisekøkken samt en stor vinkelstue. I køkkenet er der masser af opbevaringsrum i skuffer og skabe, mens den store stue har et skønt lysindfald fra fire verdenshjørner samt både pillebrændeovn og pejseindsats.
Fra stuen er der direkte adgang til en delvist overdækket, sydvendt terrasse, som har sol dagen lang, læhegn samt gavmild plads til solsenge, spisebord og grillen. Foruden en garage er grunden anlagt med en lang indkørsel samt en hyggelig og ganske ugeneret have.
Den lukkede vej byder på godt naboskab, og her kommer flere og flere børnefamilier til. Der er skole knap tre kilometer fra adressen i Sønder Vilstrup, og der er nem adgang til byens muligheder i Haderslev.
Kontakt os for mere information.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her