På stille vej i landsbyen Jejsing, ca. 8 km øst for Tønder, finder du denne rummelige familiebolig. Se lige prisen og huslejen - og ja der skal laves noget ved huset, men du får rigtigt meget for pengene. Der er i 2020 netop installeret nyt naturgasfyr. Jejsing er en aktiv landsby med et godt miljø, friskole, børnehave og gode fritidsaktiviteter. Huset er opført 1910 i såkaldt "Tysk stil" - grund solidt med teglstensmure og et eternittag fra 1990. Boligarealet fordeler sig på stor entre med trappe til 1. sal. Stor sydvendt stue, stort og hyggeligt køkken/alrum, baggang/bryggers, badeværelse med bruser og gulvvarme samt fyrrum med ejendommens naturgasfyr. 1. salen indeholder repos, gennemgangsværelse/multirum, badeværelse med bruser samt 4 gode værelser. Ideelt for den pladskrævende eller børnerige familie. Fyldningsdøre og god loftshøjde giver en dejlig atmosfære. Nem og overkommelig have samt muret dobbelt garage/redskabsrum som er renoveret.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her