På den mest fantastiske grund i Møgeltønder finder du denne flotte villa. Et naturparadis midt i byen. Med mulighed for lidt dyrehold eller også kan du bare nyde området. Huset er også et kapitel for sig selv. Opført 2005 i gode, gedigne og vedligeholdelsesnemme materialer. Naturligvis også bygget efter forskrifterne og med respekt for den gamle bygningsmasse i Møgeltønder. Huset indeholder pæn entre, som også fungerer som bryggers, soveværelse med walk-in closet, badeværelse samt dejligt køkken, som er åben til stuen. Fra stuen udgang til skøn, vestvendt terrasse. 1. salen med stor møblerbar repos, 3 gode, store værelser samt badeværelse. Et kvalitetsbyggeri, som er fuldmuret, egetræssprossevinduer, valmet tegltag, plankegulve mm. Opvarmning sker ved naturgas med gulvvarme i stueplan. Den godt 5.000 m2 store grund er meget kuperet i en gammel sandkule. Her er der på skråningen bla.. anlagt en skøn terrasse med udsigt over grunden og mulighed for at nyde solnedgangen. Derudover er der på grunden en dobbelt carport samt et udhus, hvor der er indrettet en sauna med forrum - total idyl det hele hvor grunden er naturanlagt
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.