Beliggenheden fås ikke meget bedre, hverken i forhold til ro og tryghed, eller til den praktiske hverdag. Og huset, det er den velkendte Eurodan kvalitet. Velkommen indenfor på Kempesteens Vej 15.
Her kan I glæde jer til en i mange henseender vedligeholdelsesfri bolig med store lyse rum.
Indretningen byder på et stort og praktisk bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler, foruden rigeligt med bord- og skabsplads. I denne ende af boligen har I desuden børne-/ungeafdelingen med to gode værelser - begge med indbyggede dobbeltskabe - og et fint badeværelse.
Husets hjerte er køkken/alrummet, som med vinduer til begge sider og udgang til terrassen har et dejligt lysindfald, og herfra er der adgang til dels et kontor/værelse, dels stuen. Den store og meget regulære stue er let at indrette og også her er der udgang til terrassen, som er både ugeneret og vestvendt, hvilket betyder, at I kan nyde solen fra midt på dagen og helt indtil den går ned, sent om aftenen. Endelig er her forældreafdelingen med soveværelse, walk-in og master
badeværelse.
Huset fremstår i rigtig pæn stand og i sommeren 2021 er alle vinduer og andet udvendigt træværk blevet nymalet. I foråret samme år er de fleste vægge, fodlister og dørkarme indvendigt desuden blevet nymalede, og i marts i år er terrassen blevet renset og har fået nyt fugesand, så det er en stort set indflytningsklar bolig, der venter på jer.
Jeres nye hjem ligger meget roligt på en lille, lukket lomme, hvor der næsten ingen trafik er. Det rigtigt gode stisystem i området bringer jer nemt og hurtigt til blandt andet børnehave, svømmehal og den nærliggende skole, og stierne er også gode, når børnene skal rundt til deres kammerater.
Med omkringliggende grønne områder og nærheden til både indkøb, togstationen, grænsen og E45 er alle forudsætninger for en både dejlig og nem hverdag på plads.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.