Rolige omgivelser, store, lyse rum og en moderne, familieorienteret planløsning. Det er, hvad der venter jer her på Midtkobbel i Kollund. Læg dertil, at villaen rummer en lang række gode løsninger, som vil gøre jeres hverdag både nemmere og mere behagelig.
Ejendommen har meget lave forbrugsudgifter, grundet jordvarmeanlægget og ventilationssystem. Samtidig er her et integreret, professionelt alarmanlæg, centralstøvsuger og gulvvarme i hele boligen.
I villaens ene del er børne-/ungeafdeling med entré, badeværelse, bryggers og to gode værelser. I midten er det utroligt lækre køkken/alrum og stue i åben forbindelse, hvor lysindfald på flere sider og udgang til en meget stor og delvist overdækket terrasse skaber et skønt leverum. Desuden byder boligen på endnu et værelse samt egen forældreafdeling med soveværelse, rummelig walk-in og dejligt badeværelse.
Sælger har været de eneste beboere siden opførelsen, og ejendommen fremstår meget flot og rigtigt godt vedligeholdt, så I vil nærmest kunne flytte lige ind. Integreret i ejendommen er også et godt isoleret værksted, med en ekstra bred dør, som bl.a. betyder, at I kan få en motorcykel ind. Her er desuden kraftstik og der er dermed forberedt for en el-bilsladestander, og så har værkstedet også centralstøvsuger, så det bliver let at rengøre bilerne. Et skur i haven til de få, nødvendige haveredskaber og en i øvrigt meget let passet have fuldender billedet.
Det virkeligt gode stisystem i området giver børnene en tryg vej til den nærliggende skole og så har I meget naturskønne omgivelser, med skoven, fjorden og badestrand inden for kort afstand.
Kort køreafstand til bl.a. grænsen, Aabenraa og Sønderborg er også elementer, der er med til at gøre hverdagen nemmere, hvis I skal pendle til arbejdet. En bolig der bestemt er et besøg værd!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.