Med skønne Stursbøl Plantage som nærmeste nabo, er denne idylliske bolig beliggende. Her er kort afstand til Sommersted og Jels,og boligen er beliggende med udsigt over åbne marker til den ene side, og Stursbøl Plantage lige på den anden side af vejen.
Boligen er opført i 1827 i pudset mur, med trævinduer m/sprosser og med stråtag. Boligareal er ifølge BBR anført til 126 m² og er indrettet med pænt køkken fra ca. 2015, 2 værelser m/laminatparketgulv, hyggelig stue med laminatparket og med brændeovn, badeværelse renoveret i ca. 2016 med stor bruseniche og delvis gulvvarme, stort soveværelse med laminatparket og med faste skabe, samt god bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler, faste skabe og med udgang til garage/værksted.
Til boligen hører opvarmet garage/hobbyrum, fyrrum m/pillefyr samt værksted. Desuden træskur til opbevaring af brænde, der dog ikke er registreret i BBR.
Her kan nævnes synlige hanebånd, pæne gulve, nyere pillefyr (2019), renoveret køkken og bad, kloaksepareret i 2017, billig vand (sammen med naboejendom), samt naturligvis den skønne natur der omgiver boligen.
Der må påregnes delvis udskiftning af stråtag.
Drømmer du om en idyllisk bolig på landet, er har chancen for en prisbillig bolig. Ring 7484 1444 for aftale om fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.