Centralbeliggende bolig med masser af plads til familien.
Beliggenheden er ideel, med kort afstand til byens forretninger, bibliotek, togstation, Troldeparken m.v. I vil her få god plads, samtidig med at I har nem adgang til hverdagens behov.
I denne villa fra 1930 får I et indbydende hjem med en hyggelig atmosfære. Boligen rummer 216 m2 fordelt med 54 m2 på 1.sal og 162 m2 i stueplan. Der er i alt 4 værelser, men der kan nemt laves et par værelser ekstra, hvilket giver rig mulighed for at indrette jer, som I ønsker.
Indrettet med lyst bryggers med nyt inventar bl.a. skydelåg garderobeskabe, bord m. vask, nyt loft m. spots, fjernvarmeinstallation. Udover fjernvarme har boligen solceller fra 2012. Lyst badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Spisekøkken med lyst inventar fra IKEA, gulvvarme og der er udgang til terrasse. Stor rummelig og lys opholdsstue med nyt gulv, nyt loft m. spots. Her er mulighed for at indrette et ekstra værelse. Lys entre med nyt loft m. spots, adgang til et gæstetoilet samt et godt værelse med nyt gulv og nyt loft. 1.salen er indrettet med 3 gode værelser med nye gulve og lofter samt et mindre lyst badeværelse. Det ene værelse ville kunne opdeles i 2 værelser.
Generelt kommer der et godt naturligt lys ind i boligen fra de store vinduer. Haven er nem at vedligeholde og tilbyder et skønt fristed til både leg og afslapning. Her kan I nyde solrige dage eller indrette hyggelige hjørner til udeliv.
Med sin varme og indbydende atmosfære er denne villa det perfekte hjem for familien, der ønsker plads og komfort i en hyggelig ramme. Bestil en fremvisning og oplev selv, hvordan dette hjem kan blive jeres.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Lars-Rune Skov
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse