Lille og dejligt overskueligt hus med kort cykleafstand til de fleste af Vejens faciliteter.
Ældre træhus der byder velkommen til en kompakt bolig med alt, hvad man behøver som par eller en mindre familie, både indenfor i den veldisponerede bolig og udenfor i haverummene.
Boligen indeholder to værelser, der ligger på hver sin side af stuen, så der er afstand og mulighed for privatliv, uanset om de bruges til soveværelse og gæsteværelse eller til børneværelse og voksenværelse. Det mindste har også en fin størrelse til kontor, hvis I blot skal bo to i huset. Det største af værelserne ligger ved entréen og vender mod øst, så det er køligt om aftenen og klar til at modtage morgensolens første stråler. Det andet værelse er med sydvendt vindue.
I den regulære stue er der plads til flere møbelgrupper og halvt åbent til et pænt og funktionelt køkken med masser af skabsplads og alt, hvad man skal bruge af hvidevarer. Flisebadeværelset fremstår ligeledes pænt. Bag badeværelset er der et bryggers med plads til vaskemaskine og opbevaring. Al pladsen i huset er udnyttet maksimalt og uden at spilde de gode kvadratmeter på gangarealer. Her er blot en praktisk entré med indbygningsskab.
Haven er nem at holde i hverdagen, og arealet er veludnyttet, så I har flere steder at sidde. Op ad huset på sydsiden er der både et overdækket terrasseområde og en terrasse under åben himmel. Stuen har terrassedør, så I vil opleve en god forbindelse mellem inde og ude. I får også en terrasse ved skuret og carporten. Foran huset fremstår haven med et åbent og imødekommende look.
Beliggenheden er rolig og med kort afstand til det meste. I kan gå eller cykle til alt fra supermarkeder til idrætsklub og togstation, ligesom der blot er en rask gåtur til hundeskoven. Afstanden til Kvickly er knap otte hundrede meter. Der er et par hundrede meter længere til stationen, og ligeledes overkommelig vej til idrætscentret og tennisklubben.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.