På Hjortlundvej 27 har vi fornøjelsen af at udbyde denne mulighedsrige ejendom, som er beliggende på en 2.377 kvadratmeter stor grund.
Ejendommen omkranses af en hyggelig have med gamle, høje træer, grønne arealer og et dejligt terrassemiljø, der indbyder til, at både børn og voksne kan nyde udelivet. Der er desuden kig til Kongeåen fra haven. Ejendommen suppleres endvidere af et udhus og en garage med tag fra 2022.
I 1912 blev ejendommen opført, men den er siden da flot moderniseret, så den i dag lever op til alle de krav, som vi kan stille til et nutidigt og dejligt hjem. Det kan bl.a. nævnes, at der kom nyt tegltag på huset i 2006, vinduerne blev skiftet i 2012, malet i 2021 og garagen blev vandskuret i 2021.
Huset fordeler sine 226 boligkvadratmeter over to plan med indlagt fibernet. Planløsningen indeholder i stueplan en entré med et praktisk bryggers i forbindelse. Et stort og lyst køkken alrum i åben forbindelse til den hyggelige opholdsstue. Forældreafdeling med soveværelse og walk in. Et lille værelse. Fint kontor. Badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Husets 1. sal byder på en lejlighed med køkken, spisestue, opholdsstue, soveværelse samt badeværelse og gæstetoilet. Ejendommen har rigtig mange fine detaljer og den summer af charme og sjæl. Samtidig er der foretaget en istandsættelse, der har givet boligen et moderne strejf, men som samtidig er i rigtig flot tråd med ejendommens originale udtryk. Der er en helt igennem dejlig stemning i huset, som I uden tvivl bør opleve med egne øjne.
Beliggenheden er præcis som den skal være: naturskøn, fredelig og idyllisk - indbegrebet af en smuk landlig kulisse. Samtidig befinder I jer lige udenfor Gredstedbro, som har alt, hvad I skal bruge i dagligdagen med både indkøb, skole, daginstitutioner og trinbræt med tog mod Ribe og Esbjerg.
Jeres nye hjem venter på Hjortlundvej 27. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.