Søger man en flot og velrenoveret landejendom med masser af plads og muligheder, er her et rigtig godt bud, som absolut skal ses. Den moderne landejendom har det hele: 4 hektar jord, jordvarme, 206 m2 stor og indbydende beboelse med nyrenoveret 1. sal, samt udbygninger ud over det sædvanlige.
De velholdte udbygninger rummer masser af muligheder til evt. gårdbutik, Bed and Breakfast, hestehold, biler, tømmervirksomhed, to-familiers bolig m.v. Udbygningerne har tidligere været anvendt til erhverv og flere af rummene opvarmes med jordvarme. Her er det kun fantasien der sætter grænser.
Udbygninger:
Utrolig flot og indbydende entre, køkken, kontor/værelse samt stue/lager. Alle rummene er med gulvarme og fuldmuret - her er ikke sparet på noget. Dobbelt garage med el-hejs. Stort værksted med bred el-port. Yderligere er der en skøn fløj med knap 100 m2, ligeledes med en bred el-port, isoleret og fuldmuret.
Beboelse:
Dejlig entré med adgang til nydeligt flisebadeværelse med gulvvarme. Køkken og alrum er i lyse elementer, og med et dejligt lysindfald fra de store vinduer mod gårdspladsen. Den store spisestue har udgang til den skønne oase på terrassen, som i øvrigt vender mod syd/vest.
Dejlig lys og indretningsvenlig stue. 2 store (børne)værelser. Baggang/Bryggers med udgang til haven. På 1. salen, som er perfekt indrettet, finder I 4 dejlige værelser og en stor stue, som børnene kan boltre sig i samt et dejligt badeværelse.
Ejendommen er beliggende på en stille landevej med 10 min. kørsel til Varde samt nær ved hovedvej 11. Her er der absolut tale om en ejendom, der bør ses og ikke mindst opleves.
Kontakt os for at se nærmere på denne skønne landejendom.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.