Denne ejendom er en sjælden perle, og I finder ganske enkelt ikke noget tilsvarende andetsteds i byen. Patriciervillaen er gennemgribende renoveret med respekt for det oprindelige udtryk, og fra yderst til inderst imponeres man af de originale detaljer og moderne løsninger, der går hånd i hånd på fineste vis. Det fantastiske gårdhavemiljø hæver endvidere standarden til helt nye højder, så velkommen til en af Vardes aller smukkeste ejendomme!
Villaen fra 1927 er et pragteksempel på datidens håndværksmæssige kvaliteter, og allerede fra vejen forelsker man sig i den klassiske arkitektur med rødstensfacade, hvide sprossevinduer og rødt mansardtag. Over vinduerne og dørene er der murede stik, og facaden prydes endvidere af en dekorativ gesims.
Selvom huset har bevaret sin charme, så er det fuldt ud opdateret, og der er absolut ikke gået på kompromis med hverken grundighed eller kvalitet. Huset har blandt andet fået ny tagkonstruktion og zinkbeklædt kvist, og overalt er det ekstremt godt isoleret. Da der tilmed er lagt dræn rundt om villaen, kan I se frem til et usædvanligt godt indeklima i såvel kælderen som i boligen. De originale vinduer er nænsomt renoveret, og de gamle fyldningsdøre går også igen flere steder, ligesom alle opholdsrum prydes af plankegulve.
Sælgers sans for æstetik og smarte løsninger gennemsyrer alt, og et udmærket eksempel på dette er de perforerede akustiklofter og luksuriøse klinker, der findes i flere rum. BeoLink er diskret gemt væk i væggene, og den stringente stil med strømlinet inventar binder rummene stilfuldt sammen.
Stueplan er dedikeret til et lyst opholdsmiljø med to stuer en suite. Den ene stue er udstyret med brændeovn, mens den anden har dør til en elegant fuldt isoleret udestue med gulvvarme. Derudover indeholder stueplan et lækkert Tvis-køkken, en præsentabel entré og et disponibelt rum, mens førstesalen byder på et rummeligt soveværelse med skabsvæg samt et ekstra soveværelse og badeværelse. Dertil kommer andensalen, der udgør ét, stort multirum.
Det er næsten synd at kalde kæleren for en kælder, for den er særdeles attraktiv. Etagen, som har egen indgang, indeholder et kæmpestort luksusbadeværelse, et motionsrum, et disponibelt rum og et bryggers. Med til ejendommen hører også en imponerende dobbeltgarage fra 2005, der er opført i samme pæne stil som huset.
Gårdhaven er et kapitel for sig. Den stemningsfulde oase er anlagt af en havearkitekt, og bemærk hvordan brostenene rundt om fliserne danner et smukt mønster. Der er også have på den anden side af huset, så I kan altid finde en plads i enten solen eller skyggen.
Den rolige beliggenhed i det super attraktive Sygehuskvarter tæt på centrums tilbud er endnu en af mange kvaliteter ved ejendommen.
Meget mere kan siges om huset, der uden tvivl skal opleves! Kontakt os allerede i dag for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.