Rummelig villa i Sygehuskvarteret
I det eftertragtede Sygehuskvarter, blot få minutters gang fra Vardes hyggelige bymidte, finder I denne smukke rødstensvilla, der byder på mange spændende indretningsmuligheder. Med kælderen inkluderet rummer huset hele 250 etagemeter, og som en ekstra bonus får I en 50 m2 loftsetage med et lyst og isoleret atelier, der har Velux-vinduer.
Med den attraktive placering på Palludansvej får I kort gåafstand til den velrenomerede Brorsonskolen samt Campus Varde, Varde Gymnasium og diverse daginstitutioner. I nærområdet er der også et godt udvalg af indkøbsmuligheder, og I har heller ikke langt til de smukke naturområder ved Arnbjerg.
Den klassiske villa blev opført i 1923, og siden er den løbende vedligeholdt. Husets facade er eksempelvis omfuget i 2018, og over en årrække er alle vinduerne skiftet. Boligens 155 m2 er fordelt på et stueplan og en førstesal, som begge har eget badeværelse. I får sammenlagt fire store værelser, og da de tre er placeret på førstesalen, kan denne etage anvendes som en seperat børneafdeling. I stueplanet er det især de to stuer en suite, der tiltrækker positiv opmærksomhed med de store, vestvendte vinduer, der sørger for et dejligt udsyn og lysindfald. Som en god detalje er der i øvrigt mulighed for at åbne op mellem stuearealet og køkkenet, så I får et stort, moderne køkken-alrum.
I den kælderen får I yderligere 95 m2 til rådighed, som er udnyttet med et vaskerum og tre disponible rum, og som en god detalje er her højtrykssikring mod oversvømmelse. Den store, lyse loftsetage er perfekt til kunstneren, der ønsker et kreativt værksted på hjemmeadressen. Men anvendelsesmulighederne er i realiteten uendelige.
Sidst, men ikke mindst, kan I se frem til en skøn baghave, der er enkelt anlagt med græs og en fliseterrasse. Vil I vide mere om ejendommen og den eftertragtede beliggenhed? Så giv os et kald allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.