Sætter du pris på naturen, og vil du gerne bo med masser af grønt omkring dig og højt til himlen? Vil du også gerne finde et sted, hvor det ikke er nogen sag at få praktikken til at hænge sammen i det daglige? Så skal du kaste et blik på Ringkøbingvej 200. Villaen fra 1917 er løbende sat i stand og renoveret, og du kan derfor flytte direkte ind. Er der noget, du ønsker at justere, kan du klare det løbende. Boligarealet er på 84 veludnyttede kvadratmeter. Dertil kommer en garage på 64 m2 samt et udhus på 18 m2. Grunden i sig selv tæller hele 1.938 m2. Planløsningen byder i stueplan på en stor stue, som ligger i umiddelbar forbindelse med et tilsvarende rummeligt køkken-alrum. Fra alrummet er der udgang til en velafskærmet, sydvendt terrasse. Og via baggangen i baghuset er der adgang til et lyst brusebadeværelse. På første sal får du en møblérbar repos og to værelser, hvoraf det ene eventuelt vil kunne opdeles i to, hvis behovet opstår. Den store grund er velafskærmet af høj randbeplantning uden at være decideret forskanset. Du er således privat og ugeneret, samtidig med at du stadig har et godt udsyn og en fin udsigt til de grønne omgivelser. Ud over det store terrassemiljø er haven primært udlagt med græs. Her er med andre ord masser af plads at boltre sig på. God plads til parkering, værksted, hobbyer og opbevaring er der også. I forlængelse af garagen får du nemlig både et fyrrum og et skur. Garagen og skuret er beklædt med sortmalet træ, som på nydelig vis komplementerer villaens enkle, hvide facader. Med beliggenhed lige uden for Mejls er der kun et par kilometer til den populære Mejls-Orten-Tinghøj Friskole, hvortil der også er knyttet en hal og en skovbørnehave. I modsatte retning er der endnu kortere afstand til naturoplevelser i Mejls Plantage og ved Blaksmark Sø, og endelig er turen ind til Varde med sine godt seks kilometer også særdeles overkommelig. Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.