I Vardes nordvestlige bydel udbydes en enestående patriciervilla med herskabelig charme. Her er der nem adgang til både naturen og alle byens muligheder. Områdets stisystemer leder dig forbi idylliske søer og ned til et skovområde, og i modsatte retning fører de familiens yngste trygt til idrætsfaciliteter, svømmehal og Frelloskolen.
Allerede ved første øjekast imponerer villaen med patricier-stilen og de nydelige, sprossede palævinduer, og inden døre kan du glæde dig til at indtage et hjem med store, lyse rum og moderne komfort såsom gulvvarme overalt. Villaen fordeler sig på tre fløje, hvoraf den ene sidefløj byder på en stor dobbeltgarage med elporte og direkte adgang til resten af boligen, så du altid kommer tørskoet i hus. Den anden sidefløj rummer to stuer, kontor samt et ekstra værelse og opgang til en hems med aktivitetsrum.
Hovedfløjens førstesal rummer et master bedroom med walk-in-closet og privat badeværelse med tandemhåndvaske, bruseniche og spabad. Ligeledes er her to værelser, et badeværelse samt en møblerbar repos, der kan indrettes som en stue med direkte adgang til en sydvendt tagterrasse.
Stueplanet byder velkommen i en imponerende hall med åbent til loftet på førstesalen. Foruden et badeværelse og et praktisk bryggers består resten af etagen af to stuer samt et stort køkken-alrum med vindueskarnap. Køkkenet er indrettet med grebsfrie Svane-elementer og kogeø, og vindueskarnappen giver et skønt lysindfald.
Omkring huset findes stemningsfulde terrasser, hvor sommerens sol kan nydes dagen lang. Storparcellens 3.377 m2 er anlagt med en stor lukket have, der er nem at holde.
Boligen rummer:
- Højtloftet flot lys hall
- Et soveværelse med walk-in-closet og privat badeværelse med spa
- Tre værelser, hvoraf det ene har hems
- Repos med adgang til altan
- To rummelige stuer en suite
- Et stort køkken-alrum med vindueskarnap
- En indbydende hall
- Tre badeværelser
- Et bryggers
- En hems med plads til aktivitetsrum
Kontakt os allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.