I landlige omgivelser - lige ud til åbne marker mellem Outrup og Varde - ligger denne fritliggende villa, som er med udnyttet tagetage.
Huset er pudset og hvidmalet, og tagbelægningen er af sort eternit.
Huset opvarmes med el og ny varmepumpe (luft til luft). Der er desuden brændeovn med stålskorsten. (Brændeovnen skal ikke skiftes.)
Indgang til entré med sort klinkegulv. Herfra er der via vinkeltrappe adgang til tagetagen.
Badeværelse (ligeledes med samme sorte klinker som i gangen) med bruseniche skabsarrangement med indbygget håndvask.
Pænt køkken med masser af skabsplads. Der er amerikanerkøleskab (fra 2019) samt ny ovn, keramiske kogeplader samt emhætte og opvaskemaskine.
Baggang/grovkøkken med sorte klinker samt skabe og håndvask. Her er der plads til en vaskemaskine og en tørretumbler. Desuden nyere eltavle.
Fra baggang er der adgang til skur og carport.
Vinkelstue med spiseplads og opholdsafdeling. Der er installeret brændeovn i stuen, og den opvarmer uden problemer underetagen. Der er stort sydvendt vinduesparti i stuen, og herfra er der en skøn udsigt over marker og træer.
Tagetagen har repos med faste skabe samt to store gavlværelser.
Et skønt sted med mulighed for ro og fred.
MULIGHED FOR FLEXBOLIG (Forhør nærmere)
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.