Beliggende i landlige omgivelser ca 5 km. nord for Skjern, finder du dette lille hyggelige et-plans hus. Huset har et boligareal på 80 kvm. og hertil kommer dejlig overdækket terrasse samt hyggeligt lysthus omkranset af høje træer. Huset fremtræder i velholdt stand med nyere køkken og badeværelse ligesom huset er med nye trægulve. Facaden er opført i røde sten, der er eternittag og plastvinduer. Opvarmning sker med oliefyr samt varmepumpe og den samlede udgift til opvarmning udgør ca kr. 9.800,00 årligt.
Velkommen indenfor: entre, baggang med installation til både vaskemaskine og tumbler, pænt nyere køkken med god skabsplads, opholdsstue med varmepumpe, 2 værelser, badeværelse med gulvvarme og med bruseniche. Fra både entre og baggang er der direkte udgang til hyggelig overdækket terrasse.
Endvidere forefindes lysthuset samt trægarage med aut. portåbner.
Et solidt og velholdt hus, som bør ses !
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.