Meget præsentabel rødstensvilla fra 2003 beliggende i børnevenligt kvarter på Oldagerparken. Villaen er opført i røde sten og med glaseret tegltag samt vedligeholdelses frie plast vinduer. Villaen, der er udnyttet i 2 plan, har et samlet boligareal på 243 kvm. Hertil kommer fuldt integreret garage og værksted på ialt 70 kvm. Villaen er beliggende på 1039 kvm. grund og med skel op til fælles grønt areal som tilhører grundejerforeningen, ligesom du her bor tæt ved det naturskønne Skjern Å projekt med gode stier og masser af naturoplevelser.
Huset opvarmes med fjernvarme og der er gulvvarme overalt i stueplan.
Velkommen indenfor: Hall med klinker på gulv og med trappe til 1. sal, stor badeværelse med hjørne spa-bad, bruseniche samt walk-in, stort bryggers, viktualierum, flot køkken i åben forbindelse med alrum, fra alrum er der udgang til terrassen ligesom der er fransk dør til hyggelig opholdsstue, soveværelse. 1. sal er indrettet med repos/stue, 4 gode værelser, badeværelse med bruseniche, værelse/hobbyrum.
Der er dobbelt garage med 2 automatiske porte og du kommer direkte fra garagen ind i bryggerset, endvidere er der i forbindelse med garage rummeligt værksted.
En virkelig fin og velbeliggende villa til den pladskrævende familie.