Spændende og meget indflytningsklart byhus med en yderst central beliggenhed. Videbæk er en moderne by, som byder på alt lige fra specialbutikker, supermarked, fritidscenter, svømmehal, Vestjyllands kunstpavillon mm. Der er gode muligheder for børnepasning i området og med de gode stisystemer kan børnene cykle sikkert til skolen. Videbæk har et aktivt foreningsliv med mange gode arrangementer med bred opbakning. Derudover er byens placering på landkortet rigtig god, da du kun har 20 min kørsel til Herning, Skjern og Ringkøbing. Her er du tæt på alt!
Her har du mulighed for at bo hyggeligt og centralt. Boligen er solidt opført i 1940 og fremstår renoveret og moderniseret. Det meget veludnyttede boligareal, lyder på 100m² og fordeler sig på 66m² på stueplan og 34m² på 1 salen. Hertil kommer 66m² rigtig god og renoveret kælder. Grunden er på 394m² og byder på god indkørsel, hyggelig terrasse/gårdhave og godt græsareal. Til boligen hører også skur til bl.a. havemøbler og haveredskaber.
Velkommen indenfor:
Her bydes du indenfor i hyggelig entré med trappe til 1. sal og indgang til det flotte køkken/alrum med direkte udgang til den gode terrasse. Kvik køkkenet er sat ind i 2014 og passer perfekt til denne charmerende bolig. Fra alrummet har du naturlig åben forbindelse til stuen, som byder på hygge og samvær. På stueplan finder du også et dejligt gæstetoilet fra 2014. Den godt udnyttede 1. sal byder på badeværelse fra 2014 med brusekabine, børneværelse, godt soveværelse med et tilhørende påklædningsværelse. Kælderen er med egen indgang og er flot renoveret i 2020. Her får du rigtig godt vaskerum, flot badeværelse med gulvvarme og dobbelt bruser samt et rigtig "manderum" bestående af flot bar med tilhørende siddeplads og spillemaskine. Derudover får du også opbevaringsrum i kælderen.
Er du blevet fristet af ovennævnte byhus? Så kontakt os allerede i dag og book en fremvisning på tlf. 97 17 39 66!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.