Området: Her befinder du dig i en mindre landsby lidt udenfor Videbæk. Den gl. jernbane er lavet til naturcykelsti, som går direkte til Videbæk. Her er der god mulighed for både off. transport, indkøbsmuligheder og meget mere. I Herborg finder du børneinstitution samt en rigtig god friskole. Herborg har et aktivt foreningsliv med mange arrangementer i løbet af året som bl.a. foregår i "Kuben", som er Herborgs svar på et moderne forsamlingshus. Derudover er byens placering på landkortet meget god, da du kun har ca. 20 min kørsel til Herning, Skjern og Ringkøbing.
Boligen: Dette rødstensbyhus har et samlet boligareal på 108 m² hvor de 40 m² ligger på 1. sal. Huset ligger på 875 m² dejlig grund med god lukket have samt hævet træ terrasse. Herfra kan du nyde aftensolen og udsigten over de åbne marker.
Velkommen indenfor:
Her bydes du indenfor i praktisk bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Herfra bevæger du dig ind i et nyere køkken, med spisesplads, som ligger i åben forbindelsen med stuen. I stuen kan du varme dig ved husets brændeovn og samtidig har du udgang til den hævede træ terrasse. I stueplan finder du også et lyst og præsentabel badeværelse med bruseniche samt et værelse som i dag benyttes til soveværelse. Husets 1. sal byder på 2 gode værelser. Garagen bruges i dag som værksted/hobbyrum.
Fanger dette byhus din interesse, er du meget velkommen til at booke en fremvisning på tlf. 97173966.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her