Drømmer I om at bo hvor der er fred, ro og frisk luft, men alligevel tæt ved skole, indkøb, fritidsfaciliteter m.v., så er Flytkær 2B en god mulighed! Huset er beliggende lige udenfor Ølstrup by og er omgivet af en dejlig grund på knap 1.100 m2. Her kommer i til at bo i en velfungerende landsby tæt ved et fantastisk naturskønt område med mulighed for vandreturer, mountainbikeruter og meget mere. Se mere på: http://www.olstrup.dk/.
Villaen på 145 kvm., som er bygget i 1923 i flot murermesterstil er løbende vedligeholdt med bl.a. tag fra 1997, løbende udskiftning af vinduer, badeværelse fra 2000, omfugning i 2010, hulmursisolering i 2014, udskiftning af gasfyr i 2014, nyt tag på kvist i 2023 mv. Villaen præsenterer sig med en flot rød facade, hvide sprossede vinduer og rødt tegltag.
Stueplanen indeholder et pænt køkken med god skabsplads samt en hyggelig spisekrog, en dejlig stor stue, soveværelse, entré/bryggers med installation til vaskemaskine og tørretumbler, badeværelse, gang samt disponibelt rum/kontor.
1. salen er indrettet med hele 4 fine værelser.
Haven er frodigt beplantet i vild-med-vilje, hvor der vokser grønne buske og træer som hyldeblomst, æbletræer mv. Derudover er der mulighed, for at man selv kan sætte sit eget præg i haven med hyggelige kroge i både forhave og baghave.
Derudover er der en carport samt stort skur til ejendommen.