Området: Her er tale om et godt og hyggeligt byhus, kun 100 meter fra Ringkøbing Torv, havnen og Ringkøbing Fjord. Som noget helt specielt, er her en lille perle af en privat have, men også adgang til hyggeligt gårdrum, med mulighed for gæsteparkering.
Boligen: Her er en sjælden mulighed for at erhverve sig et hyggeligt og charmerende byhus midt i Ringkøbing by. Huset fremstår med kønne pudsede facader, rødt tegltag med kviste, hvide døre og vinduer med sprosser. Huset og tilbygninger, fremstår overalt hyggeligt med mange fine og spændende detaljer.
Velkommen indenfor: Entré, hyggelig opholdsstue med trappe til 1 sal. Pænt køkken med god skabsplads i åben forbindelse med spiseplads. Stue (ekstra værelse) med udgang til haven med både terrasse, bede og lille græsplæne . Dejligt badeværelse med hvid sanitet og bruseafdeling. Bryggers med skabe, vaskemaskine og tørretumbler.
1 sal: Repos/hyggeligt kontor, stort soveværelse med direkte adgang til badeværelse med hvid sanitet og bruseafdeling. Stort værelse.
Fra gården er der adgang til 33 kvm garage samt lille overdækket cykelparkering. Fra haven
adgang til 15 kvm udhus/værksted med lille øl-/vinkælder.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.