Meget velholdt familievilla beliggende på rolig vej med god udsigt! Denne skønne 1,5 plans villa er beliggende i gåafstand til Spjald skole, hvor børnene kan gå helt op til 9 kl., fritidscenter og sportsplads, indkøbsmuligheder, legeplads, nyere børnehave samt godt sundhedshus. Spjald har et aktivt og varieret fritidsliv for alle aldre. Spjald er meget centralt placeret i forhold til Herning, Videbæk, Skjern, og Holstebro, med andre ord, der er ikke langt i bil til det meste.
Boligen:
Villaen er opført i 1978 og fremstår i virkelig god stand. Ejendommen byder på hele 206m² boligareal samt 64m² muret carport med tilhørende værksted. Den 827m² dejlige villagrund, byder bl.a. på stor overdækket terrasse med plads til grill og hygge og udsigt ud over markerne. Boligen er med eternittag og pæne trævinduer.
Velkommen indenfor:
Her bydes du indenfor i bryggers med god plads. Velholdt køkken fra 1997 med spiseplads, dejlig stor stue med god hyggekrog og dejlig udsigt, kontor, soveværelse med skabsplads, flot og stort badeværelse fra 2011 med god bruseniche og gulvvarme samt hall med opgang til 1. sal.
1. salen er indrettet med stort og virkelig hyggeligt opholdsrum med god udsigt, stort værelse der nemt kan laves til 2 og toilet.
Gå ikke glip af denne skønne villa på god lukket villavej! Ring allerede i dag og bestil en fremvisning på tlf.: 9717 3966!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.