Den svære kombination med at bo centralt i byen i eget hus med have nær natur er lykkedes til fulde i denne villa på 6. Julivej i Fredericia. Den ligger på en hjørnegrund ned til den eftertragtede Bülowsvej, som der er adgang til fra haven og som huset, så at sige, “deler naboskab med”. Der ikke engang 50 meter til Volden og både bymidten, stranden og alle fornødenheder ligger i kort gåafstand.
I kommer til at bo en klassisk gulstensvilla fra 1949 på 151 m2 og fuld kælder. I 2009 fik huset nyt køkken, nyt badeværelse og nye vinduer. Senere blev der etableret en stor hems på tagetagen, og i 2019 blev der lavet nye vinduer og ny yderdør i kælderen. Endelig i 2021 blev husets trægulv afhøvlet.
Planløsningen er klassisk. I stueplan venter et flot Svane-køkken med hvide elementer, køkkenø og træbordplader, der er afhøvlet for nylig. Herfra er der åbent forløb til en stor stue, der igen er forbundet med en dejlig lys udestue med udgang til terrasse. Stueplan har dertil et gæstetoilet med gulvvarme samt et værelse/kontor.
På førstesalen venter yderligere tre soveværelser, der alle har en god, anvendelig størrelse. Det ene har udgang til altan og et andet er indrettet med stor skabsvæg. Etagen har også et dejligt stort badeværelse - ligeledes med gulvvarme og med en rummelig glasbruseniche. Og helt oppe under taget venter hemsen, der giver jer et spændende rum med havkig og mange anvendelsesmuligheder.
Kælderen er også i flot stand og med hele 81 m2 er her masser af muligheder. Den er indrettet med bryggers, to store disponible run og flere mindre depotrum.
Haven er enkelt anlagt med græsplæne, hvor ungerne kan lege set en flot, hævet træterrasse mod sydvest. Endelig har ejendommen også en garage.
Ring og bestil en fremvisning i dag!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.