Man skal se langt efter en ejendom med samme kompromisløshed og gennemførthed som denne nyopførte etplansvilla på Puggårdsvej i Fredericia. Den 223 kvadratmeter store bolig fra 2020 er gennemtænkt i nærmest uset grad, og det er præcis den følelse man har, når man bevæger sig rundt i de højloftede rum. Man føler, at der er tænkt på alt!
Materialelisten er lang og detaljeret. Blandt højdepunkterne kan nævnes: snedkerfremstillede lamellofter i massiv eg med akustikeffekt, sildebensparket ligeledes i massiv eg i alle værelser og i stuen, Svane-inventar gennemgående i hele huset, granitplader i alle vindueskarme samt i køkken og bryggers. Huset har derudover Nilan ventilation i alle rum, solcelleanlæg på taget og gulvvarme overalt - ja også i den store dobbeltgarage med bred hejseport, dog ikke i det tilhørende skur. Det gør i øvrigt garagen særdeles anvendelig til næsten, hvad det skulle være.
Det er dog i detaljerne, at huset rigtigt viser sin værdi. Man ser klinker overalt både på gulve og i badeværelserne. Alle klinker er ens i størrelse og type, og de har endda samme format som de udvendige fliser. Derudover er der også rå betonvægge flere steder i boligen, og samlet skaber det en udpræget rustik stemning. De høje lofter overalt i huset giver samtidig huset lidt New Yorker-feel.
Køkkenet centreres om en stor ø i midten, der er belagt med en eksklusiv massiv messingbordplade. Store vinduespartier mod nord og syd, sørger for godt med lys i rummet, og skulle det ikke være overbevisende, er her heldigvis også et kæmpe ovenlysvindue. Mod syd er der udgang til en dejlig overdækket terrasse og for at understrege, at terrassen hører med til rummet, er der også her akustikloft. En fed detalje.
En stor New Yorkerdør fra gulv til loft deler alrum og stuen i to separate rum. Særdeles elegant! Stuen er i øvrigt husets uden sammenligning ”varmeste” rum, hvor især det flotte sildebensparketgulv virkelig kommer til sin ret.
Huset er derudover indrettet med en stor børneafdeling bestående af hele fire soveværelser og et badeværelse. Værelserne kan naturligvis også anvendes som kontorer, gæsteværelser eller legerum.
Forældreafdelingen består af et soveværelse med adgang til stort walk-in-closet og til et ekstra stort og lækkert badeværelse med badekar og kæmpe bruseniche med dobbelt rainshower. Endelig har huset også et bryggers, en entré og, ikke at forglemme, et viktualierum i køkkenet.
Huset ligger på en ugeneret og meget overskuelig grund. Et højt stakit og en læmur sørger for, at der ikke er indkig i huset, på terrassen eller i haven. Der er flisegang rundt om huset, og terrassen mod vest får solen ind fra både syd og vest.
Puggårdsvej er en attraktiv, nyere udstykning med store grønne fællesarealer med masser af plads til børneleg. Her er også flere legepladser samt endda et børnehus nærved. Der er en kort cykeltur til nærmeste supermarked og skole, mens I fint kan gå til golfklubben ved siden af.
Ring og bestil en fremvisning i dag - vi glæder os til at vise frem!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.