Dette er et helt specielt og spændende hus med en velfungerende planløsning. Huset ligger så langt fra den nye Lillebæltsbro, at det ikke er berørt af støjplagen fra denne. Huset ligger i den attraktive klynge Riegelsvej-Toldbodvej.
Huset er opført i 1988 med flot anlagt have med stenbelægninger, som giver boligen et moderne og minimalistisk udtryk. Boligen er indrettet med separat børne- og voksenafdeling adskilt af husets centrale køkken-alrum, hvorfra der er udgang til den store sydvestvendte nyrenoverede træterrasse med udsigt til Lillebælt.
Huset ligger under 150 m fra vandet, hvor der er mulighed for dejlige gåture på stranden, hvorfra der kan bades. Køkken-alrum er i direkte åben forbindelse med den nedsænkede stue med ny brændeovn, herfra er der ligeledes udgang til haven. Forældreafdeling med soveværelse med lækkert italiensk garderobeskab og tilknyttet renoveret badeværelse med ALNO-interiør. Børneafdeling med egen indgang, 2 store værelser, et mindre værelse samt eget badeværelse. Rummeligt bryggers med adgang til loft.
Endvidere 25 m2 carport med loftsplads og redskabsrum samt anlagt parkeringsplads med god plads til to biler. Flot anlagt have med udsigt til Lillebælt og den gamle Lillebæltsbro. Huset blev erhvervet af den nuværende ejer for 6 år siden og blev istandsat med ALNO-køkken og hårde hvidevarer af høj kvalitet.
Huset er efterisoleret. Alle gardiner og persienner, som er af bedste kvalitet og i perfekt stand medfølger. Huset ligger tæt ved indkøb og første motorvejsafkørsel efter broen. Vejen og kvarteret er meget stille og roligt uden gennemkørende trafik. En indflytningsklar villa til den moderne børnefamilie beliggende i det smukke område ved Lillebælt mellem de to broer.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.